Identitet

Undskyld, jeg blev væk.

Jeg har mistet min lyst til at skrive. Det er ret alvorligt, for hvis man deler min identitet op i bidder, vil den største helt sikkert være skriften, ordene. Det sker ind imellem, at lysten forsvinder, og hver gang er jeg en lille smule bange for, at den ikke vender tilbage.

For jeg ved ikke, hvad jeg skulle fylde hullet i min identitet ud med. Jeg er sådan en, der skriver. Det ved alle.

At de aldrig har set noget, jeg har skrevet, er måske/måske ikke lige meget.Det er i hvert fald tilfældet.

Måske du kan skrive lidt for os begge to?

Tage nogle af de ord, jeg skulle have brugt, og fylde en masse med de tanker, du har, som alligevel ikke kan skrives på lidt plads.

Om vores manglende pli hinanden imellem. Med dine ord manglen på kultur-radikalismen.

Om vores samfund, der lige så stille synker længere og længere ned i dyndet. Men det er de færreste, der har mærket til det. Det er jo kun de fattigste, der står med hovedet under vand, og de fleste har stadigt tørre fødder, griner højlydt, når nogen påpeger, at vi synker.

Jeg er urolig.

Du må gerne låne nogle af mine ord, så du kan sætte dine ord på problemerne.

Også selvom det bliver langt. jeg vil gerne læse det.

Kommenter

 

 

 

Du kan bruge disse HTML koder

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>